For smartphones:

Om det engelske flyvevåben

Teksten er til højre for indekset

 

Luftkrigen over England 1940 - 41

Royal Air Force

Historie og organisation

2015-08-12

Indeks

for samtlige 26 afsnit herunder

klik på det ønskede afsnit

 Startside

 Forord

 Oversigt

 Forhistorien

 Frankrigs fald

 Dunkerque 

 Forsvarsstrategien

 Seelöwe  Sea Lion

 Battle of Britain

Blitzen

Offensiven 1941

Kontrafaktisk

 Efterspillet

Ledere England

Ledere Tyskland

Flytyperne

Radar - Enigma

RAF's historie (denne side)

Luftwaffe's historie

Krigsspil

Kronologi

Billedliste

Henvisninger

Ordliste

Noter - Kilder

Litteraturliste

Kommentarer

Korrektioner

Blogs

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indeks for afsnit

 Startside

 Forord

 Oversigt    

 Forhistorien

 Frankrigs fald

 Dunkerque 

 Forsvarsstrategien

 Seelöwe  Sea Lion

 Battle of Britain

Blitzen

Offensiven 1941

Kontrafaktisk

 Efterspillet    

Ledere England

Ledere Tyskland

Flytyperne

Radar - Enigma

RAF's historie

Luftwaffe's historie

Krigsspil

Kronologi

Billedliste

Henvisninger

Ordliste

Noter - Kilder

Litteraturliste

Kommentarer

Korrektioner

Blogs

Send kommentarer:

leif.olsen@battleofbritain.dk  

Luftkrigen over England i 1940-41 (kaldet "Slaget om England") var en krig alene mellem England og Tyskland. Luftkrigen var sidste fase af Slaget om Vesteuropa, som Hitler startede den 10. maj 1940.  Efter at have besejret Holland, Belgien og Frankrig i maj / juni, fortsatte Hitler med en luftkrig mod England. Den varede til maj 1941. Den tabte han.

Royal Air Force
- RAF  indtil maj 1941
 
Det engelske flyvevåbens - RAF's - historie
 
RAF's organisation i august 1940

 Emner i afsnittet:

1.       RAF's historie
2.  RAF's organisation

1.  RAF's historie

Beskrivelsen koncentrere sig om jagerforsvarets - RAF Fighter Command's - udvikling og historie indtil 1940. RAF Bomber Command er kort omtalt i punkt 1.8.

1.1  Fly i Første Verdenskrig

Blandt de nye våben under Første Verdenskrig var fly og luftskibe.  Fly og luftskibe spillede generelt set kun en marginal rolle under Første Verdenskrig, men piloternes aktioner i luften vandt til gengæld stor opmærksomhed. De dygtigste piloter til at skyde fjendens fly ned blev omtalt som "aces" på dansk esser, og de var beundret uanset hvilken side, de kæmpede på.

Det lykkedes tyskerne under Første Verdenskrig at gennemføre et mindre antal bombeangreb med fly og luftskibe mod England. Disse angreb havde ikke nogen afskrækkende virkning. Men England tog angrebene som var et forvarsel om, hvad fremtidige krige kunne bringe.

Fly ved Vestfronten blev især benyttet som observationsfly, Hen imod 1918 havde hver side et par tusinde fly, hvis væsentligste rolle var at fungere som observationsfly for artilleriet, men de udførte også andre observationsopgaver. De var derfor underlagt de respektive hære.

På engelsk side var de flyvende enheder organiseret i the Royal Flying Corps - RFC.  Det  var blevet dannet i 1912.  RFC blev organiseret i to "Wings" en Army Wing, underlagt hæren - the Royal Army - og en Naval Wing underlagt flåden - the Royal Navy.

Det store antal observationsfly på Vestfronten bevirkede, at der opstod kamp mellem de to sider om luftrummet. Det var vigtigt at hindre modparten i at observere. Jagerfly blev derfor udviklet til at skyde fjendes fly ned. Men luftkampene i sig selv havde - i modsætning til Anden Verdenskrig - ingen væsentlig indflydelse på krigens forløb.

Den 1. april 1918 - mens krigen endnu rasede - blev flyvevåbnet - Royal Air Force - RAF - dannet som selvstændig våbenart organisatorisk på linje med hæren - the Royal Army - og flåden - the Royal Navy.  Ligesom hæren - med sit War Office - og flåden - med sit Admiralty, fik flyvevåbnet også sit eget ministerium - Air Ministery - med en civil minister udpeget af premierministeren. 

Det var i det sidste år af Første Verdenskrig, der sluttede den 11. november 1918.  England var det første land, der fik et flyvevåben som selvstændig våbenart.

Før 1940 havde England ikke noget egentligt forsvarsministerium - et fælles ministerium for de tre våbenarter.

Der var et ministerium for flåden - admiralitetet - the Admiralty, - et ministerium for hæren - the War Office og luftforsvarsministeriet - the Air Ministry.  Alle tre ministeriers ministre var civile og indsat af premiereministeren.

Ved sin indsættelse som premierminister den 10. maj 1940 oprettede Churchill et forsvarsministerium. De tre værns ministerier fortsatte som selvstændige ministerier under det nyoprettede forsvarsministerium - Ministery of Defence.  Churchill overtog selv stillingen som forsvarsminister sammen med sin stilling som premierminister.

 

1.2  Royal Air Force skabes og udvikles efter Første Verdenskrig

Ved afslutningen af Første Verdenskrig havde det nydannede RAF  3000 fuldt operationsklare fly til disposition ved fronterne i Frankrig og Belgien, og de havde yderligere store reserver af fly hjemme i England.

Efter Verdenskrigen, efter at Tyskland var blevet afvæbnet i 1919, og Rusland på grund af revolutionen ikke længere var nogen militær stormagt, var det kun Frankrig, der militært set kunne true England. En sådan forværring af forholdet mellem de to lande blev dog umiddelbart anset for at være urealistisk.

Spørgsmålet var derfor, hvad skulle England bruge et selvstændigt flyvevåben til. Svaret var, at det nyoprettede flyvevåben selvstændigt skulle kunne løse konflikter i Det Engelske Imperium alene ved, at der blev truet med eller gennemført luftbombardementer.

Eksempelvis spillede RAF en afgørende rolle ved krigen i Afghanistan i 1918 ved at bombe Kabul.

Under Første Verdenskrig havde Royal Flying Corps vigtigste funktioner været observationsflyvninger og artilleriobservation for hæren. Bombeangreb mod de tyske stillinger ved fronten blev forsøgt, men de havde ikke haft den store effekt.

Efter RAF's dannelse den 1. april 1918 begyndte planlægningen af egentlige luftbombardementer af tysk infrastruktur.

RAF's bombeangreb på Tysklands industri og transportsystem var først begyndt at tage form i 1918, men våbenstilstanden i 1918 stansede disse angreb, før de nåede ud over de sporadiske forsøg. Først i de sidste måneder af Første Verdenskrig var et egentligt brugbart bombefly blevet færdigudviklet.

Det nye RAF's fremtidige hovedfunktion skulle være selvstændigt at kunne udføre strategisk bombning - terrorbombning - over en modstanders eget landområde for på den måde at nedkæmpe modstanderen ved at ødelægge industri og transportsystemer, og moralsk, ved at terrorbombe byer.

Lord Trenchard var chef for flyverstaben - Chief of the Air Staff - i praktisk taget hele perioden fra RAF's oprettelse i 1918 til 1930. Han var ivrig tilhænger af de ideer om strategisk bombning til at nedkæmpe en modstander, som det var beskrevet i Giulio Douchets bog "Command of the Air".

Begrundelsen var, at et effektivt forsvar mod strategisk bombning var ikke anset for at være mulig i 1920'erne - "bombeflyene vil altid komme igennem".

De vigtigste argumenter for Douchets synspunkt om bombeflyene i 1920'erne var,

  • at jagerfly til at bekæmpe bombefly ikke kunne nå at blive alarmeret og komme i luften før bombeflyene havde kastet deres  bomber, og

  • hvis de var i luften, ville de have svært ved at indhente bombeflyene på grund af den ringe forskel på jagerflys og bombeflys maksimale hastigheder.

Selv da radarsystemer dukkede op i 30'erne til at alarmere jagerflyene, lagde RAF's Air Staff fortsat hovedvægten på bombeangreb som det bedste luftforsvar172. Og den del af RAF, der havde bombeflyene, blev i 1930'erne den foretrukne karrierevej for officerer i RAF.

Først i december 1937 vinder daværende Minister for Coordination of Defence Thomas Inskip støtte for sit synspunkt, at RAF's hovedrolle ikke skulle være at lamme en eventuel fjende med et "knock-out blow" af bomber, men at hindre en fjende i at lamme England med et "knock-out blow" af bomber.

Det vigtigste mål for RAF blev nu at kunne forsvare engelsk luftrum mod fjendtlige bombefly med sit nyoprettede Fighter Command.

 

1.3  Englands jagerforsvar - Fighter Command -  i historisk perspektiv

Kronologi indtil 1941- vigtige punkter er med rødbrun typografi.

I 1922 og 1923 blev der fremlagt en plan for, hvilken rolle Royal Air Force skulle spille i forsvaret af England. Hovedvægten blev lagt på en (mod)offensiv med bombeangreb over en modstanders territorium for at nedkæmpe hans infrastruktur.

Pr. 1. januar 1925 etableredes en egentlig kommandostruktur til at forsvare selve Englands territorium  mod luftangreb. Organisationen opdeltes i fire områder:  Bombing,   Fighting,   Special Reserve og Auxilary Air Force. Hovedvægten var fortsat lagt på bombning over modstanderens territorium som det bedste forsvar.

Den 30. januar 1933 udnævntes Hitler til rigskansler.

Den 15. maj 1933 blev det tyske flyvevåben Luftwaffe oprettet i al hemmelighed.171.

Den 26. februar 1935 oprettedes det tyske flyvevåben Luftwaffe officielt, og

Den 16. marts 1935 genindførte Hitler værnepligten i Tyskland. Begge dele i strid med Versaillestraktaten af 1919.   Se afsnittet  Forhistorien  pkt. Versaillestraktaten 1919.

Den 29. maj 1935 fløj en prototype af den tyske jager Messerschmitt Bf 109 for første gang. Se afsnittet  Flytyperne.

Den 7. marts 1936 rykkede tyske militære enheder ind i det demilitariserede Rhinland - i strid med såvel Versaillestraktaten som Locarnopagten, - uden at hverken Frankrig eller England reagerede.

Den 3. juni 1936 blev Luftwaffes generalstabschef Walther Wewer dræbt ved en flyulykke. Efter hans død  opgav Luftwaffe at satse på at have en kampstyrke af firemotores bombefly til strategisk bombning - ifølge Douchets teorier. Se afsnittet  Flytyperne.  

Luftwaffe satsede fra 1936 i stedet på at opbygge en taktisk kampstyrke af lette bombefly med det primære mål at kunne støtte hæren under dens fremrykning.  Denne satsning var en stor fordel ved angrebet på Vesteuropa i maj 1940, men viste sig at være mindre fordelagtigt ved Luftwaffes angreb under Blitzen fra september 1940 til maj 1941. Se Blitzen.

 

1.4  Englands jagerforsvar  organiseres i Fighter Command

Den 14. juli 1936 besluttede det engelske ministerium for luftforsvar - Air Ministry - at reorganisere det engelske luftforsvar, som deltes op i fire "Commands":   Bomber Command,  Fighter Command,  Coastal Command og Training Command. 

Daværende Air Marshal Hugh Dowding blev udnævnt til chef for Fighter Command med titel af Air Chief Marshal.  De enkelte chefer blev ansvarlig for planlægning og udvikling af hver deres Command.

Den 16. november 1936 blev de første enheder af Luftwaffe stationeret i Spanien som legion Condor for at assistere general Franco i Den Spanske Borgerkrig. 

Den 26. april 1937 terrorbombede legion Condor den spanske by Guernica med bl.a. lette bombefly af typen He111 - samme flytype, som i vid udstrækning blev anvendt af Luftwaffe under Blitzen over England i 1940. Se afsnittet  Flytyperne.

I december 1937 vandt Minister for Coordination of Defence Thomas Inskip støtte for sit synspunkt, at RAF's hovedrolle ikke skulle være at lamme en eventuel fjende med et "knock-out blow" af bomber, men at hindre en fjende i at lamme England med et "knock-out blow" af bomber. Dvs. at Fighter Command's evne til at forsvare engelsk luftrum var vigtigere for England end Bomber Command's evne til udslette Tyskland. 

Air Chief Marshal Hugh Dowding, der var blevet chef for Fighter Command i 1936, lagde herefter maksimalt pres på Air Counsil for at få moderne jagerfly og et effektivt varselssystem for luftangreb.

I december 1937 modtog Fighter Command de første moderne monoplan jagere af typen Hurricane.

I juni 1938 modtog Fighter Command de første jagere af typen Spitfire.

Den 29. september 1938 blev München aftalen underskrevet.   München aftalen "om fred i vor tid" blev underskrevet af England, Frankrig, Tyskland og Italien.   Se afsnittet  Forhistorien pkt. München aftalen.

I februar 1939 modtog Luftwaffe de første jagere af typen Messerschmitt Bf 109E, her omtalt som Me109. Det var overvejende denne type Me109 jager, som deltog i Battle of Britain i sommeren og efteråret 1940.

Lige før starten på Anden Verdenskrig havde Luftwaffe efterhånden udviklet sig til at være verdens største og mest moderne flyvevåben, og nu med kamperfaringer fra Den Spanske Borgerkrig.

I februar 1939 blev der fastlagt et mål for Fighter Command's størrelse. Den skulle omfatte en styrke på 53 eskadriller173 jagerfly til at forsvare England mod bombeangreb. Tallet 52 omtales også i forskellige sammenhænge som målet. Denne jagerstyrke blev anset for at være tilstrækkelig til at forsvare og helst afvise et angreb med bombefly, som hovedsagelig ville starte fra Ruhr-området i Tyskland. Det var den korteste afstand mellem Tyskland og England.

Den 1. september 1939 startede Tysklands sit angreb på Polen. I historisk lys bliver dette anset for at være starten af Anden Verdenskrig i Europa.

Den 2. september 1939 overførtes de to første af Fighter Commands Hurricane eskadriller til Frankrig. RAF opretter en flyverkommando i Frankrig  -  RAF Advanced Air Striking Force, -  som efterhånden kommer til at bestå af jagerfly fra Fighter Command og bombefly fra Bomber Command.

Den 3. september 1939 erklærede England og Frankrig krig mod Tyskland.

De sidste polske militære enheder kapitulerede den 6. oktober 1939

 

1.5  Fighter Command i kamp

Den 29. november 1939 skød en af Fighter Commands Spitfire fly for første gang under Anden Verdenskrig et tysk fly ned over engelsk luftrum  - - det var et He111 bombefly.

I februar 1940 var det integrerede engelske radarbaserede varslings- og kampledelsessystem for flyangreb klar til brug. Det blev kaldt Dowding systemet, og var baseret på en kæde af  radarstationer og et observatørkorps.  

Systemet blev den afgørende faktor for Luftwaffes manglende evne til at nedkæmpe Fighter Command i august og september 1940. Se evt. varsling

Den 9. april 1940 angreb Tyskland Danmark og Norge. Danmark kapitulerer samme dag.

Den 10. maj 1940 angreb Tyskland Vesteuropa, landene Holland, Belgien og Frankrig.

Den 10. maj 1940 blev Winston Churchill i England udnævnt til både premierminister og øverste forsvarsminister.

I perioden fra 2. september 1939 til 14. maj 1940 var der i alt blevet overført 6 eskadriller af Hurricane jagere fra Fighter Command i England til RAF's  Advanced Air Striking Force i Frankrig.

Chefen for Fighter Command Air Chief Marshal Dowding var imod overførsel af jagereskadriller fra England til Frankrig. Dowding skulle afgive jagereskadriller til Frankrig selv om Fighter Command i England endnu ikke var kommet op på den styrke på 53 eskadriller, som Air Council i februar 1939 anså for nødvendig for at kunne forsvare engelsk luftrum mod angreb med tyske bombefly.

Den 14. maj 1940 gennembrød den tyske hær den franske hærs forsvarslinje  -  ved Meuse floden - ved Sedan, og de tyske panserstyrker rykkede hurtigt frem mod Kanalkysten.

I de følgende dage blev Fighter Command beordret til at sende yderligere 32 Hurricane jagere - svarende til to eskadriller  - til Frankrig.

Den 14. maj 1940 anmodede den franske premierminister Reynaud om, at yderligere 10 eskadriller jagerfly ville blive overført til Frankrig.

Churchill var positivt stemt for at sende flere jagerfly til Frankrig og lovede den franske premierminister at sende yderligere jagereskadriller. Det fik Dowding til at anmode om foretræde for krigskabinettet, der blev ledet af Churchill. Dowding ville redegøre for konsekvenserne for luftforsvaret af England, hvis der skulle sendes yderligere jagereskadriller til Frankrig.

Om detaljer fra mødet se   Forsvarsstrategien  punkt 1.5

Efter mødet skrev Dowding et brev til luftforsvarsministeriet - Air Ministry - om situationen. Brevet blev  bragt med kurer til ministeriet, der - på grund af indholdet - selvfølgelig måtte sende et kopi til Churchill. Det var naturligvis Dowdings hensigt med brevet.

I brevet advarer Dowding meget udførligt om konsekvenserne for luftforsvaret af England, hvis der sendes flere jagereskadriller til Frankrig, og slutter brevet af på følgende måde:

"But if the Home Defence Force is drained away in desperate attempts to remedy the situation in France, defeat in France will involve the final, complete and irremediable defeat of this country."

Brevet opbevares på RAF's akedemi i Cranwell.

Se en kopi af brevet på  www.battleofbritain1940.net/document-7.html

 

1.6  Evakueringen fra Dunkerque

Den 26. maj 1940 starter evakueringen af den engelske hær fra Dunkerque tilbage til England. Luftwaffe var udset til at stoppe evakueringen, men måtte opgive efter to dage og overlade det til den tyske hær at rykke ind i Dunkerque området og stoppe evakueringen.

RAF Fighter Command sendte jagereskadriller fra baser omkring Dover området i England til at kæmpe mod Luftwaffe over Dunkerque området for at beskytte evakueringen mod tyske flyangreb. Se afsnittet  Dunkerque.

Den 4. juni 1940 slutter evakueringen fra Dunkerque.

Den 7. juni forlader de sidste allierede styrker Norge.

Den 17. juni 1940 anmoder Frankrig om våbenstilstandsforhandlinger.

Den 25. juni 1940 træder våbenstilstanden mellem Frankrig og Tyskland i kraft, England er nu alene i krig med Tyskland indtil april 1941.

 

1.7  Battle of Britain og Blitzen

Den 1. juli 1940 giver Hitler Luftwaffe ordre til at nedkæmpe RAF Fighter Command forud for en tysk invasion af England - Unternehmen Seelöwe (Operation Sea Lion). Se afsnittet  Seelöwe.

Den 10. juli 1940  er den "officielle" engelske startdato for Battle of Britain / Slaget om England.

Den 13. august 1940 iværksætter Luftwaffe Unternehmen Adlerangriff (Operation Eagle Attack) mod RAF Fighter Command og dets infrastruktur ifølge Hitlers ordre. Se afsnittet  Battle of Britain.

Den 7. september 1940 skiftede Luftwaffe strategi.   Målet for luftkrigen mod England skiftedes fra at nedkæmpe RAF Fighter Command og dets infrastruktur til terrorbombning - kaldet Blitzen - mod London og andre engelske byers c ivilbefolkning. Luftwaffe forventede under disse aktioner at kunne skyde så mange af Fighter Commands jagere ned, at Fighter Command reelt vil blive nedkæmpet.        Se afsnittet Blitzen.

Den 15. september 1940 udførte Luftwaffes sit sidste store kombinerede dag- og natangreb mod London. Dagangrebene mod London gav for store tab for Luftwaffe.  Natangrebene som terrorbombning fortsatses indtil den 16. maj 1941.  Se afsnittet Blitzen.

Den 16. eller 17. september 1940 udsatte / aflysete Hitler den planlagte invasion af England. Unternehmen Seelöwe (Operation Sea Lion).   Årsag:   RAF Fighter Command var endnu ikke nedkæmpet, og den planlagte invasion af England måtte aflyses på grund af det kommende efterårs- og vintervejr. Se afsnittet  Seelöwe.

Den 17. oktober 1940 indkaldte Air Ministry til et møde  "to discuss major day tactics in the fighter force". Ideen med mødet var at introducere den såkaldte "Big Wings" taktik indenfor Fighter Command.             Se afsnittet  Efterspillet.

Den 31. oktober 1940 var den "officielle" engelske slutdato for Slaget om England / Battle of Britain.

Den 14. november 1940 udførte Luftwaffe et omfattende natligt terrorbombeangreb mod byen Coventry.  Se afsnittet Blitzen.

Den 25. november 1940 blev Air Chief Marshal Dowding fyret som chef for RAF Fighter Command og erstattet af Air Marshal Sholto Douglas.  Se afsnittet  Efterspillet.

Den 18. december 1940 blev Air Vice-Marshal Park fyret som chef for RAF Fighter Command Group 11's område - London og det sydøstlige England - og erstattet af Air Vice-Marshal Leigh-Mallory fra Group 12. Se afsnittet  Efterspillet.

Den 20. december 1940 starter RAF Fighter Command luftoffensiven Operation Rhubarb over den franske kanalkyst. Se evt. Offensiven 1941.

Den 9. januar 1941 startede RAF Fighter & Bomber Command Operation Circus over det nordvestlige Frankrig.  se evt. Offensiven 1941.

Den 29. januar 1941 gennemførte Fighter Command et krigsspil for at afprøve den nye "Big Wing" taktik. Udgangspunktet for krigsspillet var situationen den 6. september 1940. Krigsspillet resulterede i en fiasko for den nye "Big Wing" taktik. Krigsspillet blev ikke gentaget, og "Big Wing" taktikken blev aldrig afprøvet i praksis over England, idet Luftwaffe ikke længere udførte større dagangreb med bombefly mod England.  

Den 16. maj 1941 gennemførte Luftwaffe et sidste natligt terrorbombeangreb under Blitzen - et mindre angreb - mod Birmingham.  Se evt. Blitzen.

Den 22. juni 1941 iværksatte Hitler sit angreb på Sovjetunionen. Hitler havde brug for hele sit flyvevåben - Luftwaffe - til denne aktion.

 

1.8  RAF Bomber Command

Fra starten af RAF i 1918 indtil midten af 1930'erne var hovedmålet for RAF at kunne nedkæmpe en angriber / modstader ved at (terror)bombe hans byer, industri og øvrige infrastruktur ved en form for knockout aktion.

Lord Trenchard var chef for flyverstaben - Chief of the Air Staff - i praktisk taget hele perioden fra RAF's oprettelse i 1918 til 1930. Han var ivrig tilhænger af de ideer om strategisk bombning til at nedkæmpe en modstander, som det var beskrevet i Giulio Douchets bog "Command of the Air".

Bortset fra nogle få aktioner i nærorienten i forbindelse med Englands tilstedeværelse havde RAF ikke været i aktion siden Første Verdenskrig.

Den tilspidsede politiske og militære situation efter Hitlers magtovertagelse i 1933, fik den første Minister for Coordination of Defence i 1936 - Thomas Inskip - til at genoverveje RAF's mål.

I december 1937 vandt han - som nævnt ovenfor - støtte for sit synspunkt, at RAF's hovedrolle ikke skulle være at lamme en eventuel fjende med et "knock-out blow" af bomber, men at hindre en fjende i at lamme England med et "knock-out blow" af bomber.

Dvs. at Fighter Command's evne til at forsvare engelsk luftrum var vigtigere for England end Bomber Command's evne til udslette Tyskland. 

Indtil RAF Bomber Command startede sin store bombeoffensiv mod Tyskland i 1942, kom den til at spille en mindre væsentlig rolle i forhold til RAF Fighter Command.

Bombeeskadriller var blevet stillet til rådighed for RAF Advanced Air Striking Force (AASF) i Frankrig i 1939 og 1940. Ved tyskernes angreb den 10. maj 1940 blev de sat ind for at bombe broer over Meuse floden og Albertkanalen. Aktionerne blev en fiasko for bombeeskadrillerne. Flertallet af bombeflyene blev skudt ned af tysk luftværnsartilleri eller eller tyske jagerfly, uden at de fik ødelagt en eneste bro.

En enkelt lille - men bemærkelsesværdig - aktion fra RAF Bomber Command fik dog øjensynlig store konsekvenser:

Tyske bombefly tabte under angreb på London området natten den 23 / 24. august 1940 sine bomber uden for deres målområde, der var Londons havneområde. Bomberne ramte en beboelsesområde i det østlige London.

Episoden fik Churchill til at beordre RAF Bomber Command på en terrorbombeaktion mod Berlin den 24 / 25. august 1940. Denne aktion ødelagde ligeledes kun nogle få bygninger i et beboelsesområde.

Men Hitler blev rasende over denne opgradering af luftkrigen, og det fik den konsekvens, at Luftwaffe fik ordre til at skifte strategi i luftkrigen over England.

Nu skulle målet for Luftwaffes indsats ikke længere være RAF Fighter Commands fly og infrastruktur, men den engelske civilbefolkning i form af massiv terrorbombning.

Terrorbombningen over England - se afsnittet Blitzen - startede den 7. september 1940 og sluttede den 16. maj 1941, da Hitler skulle bruge hele sit flyvevåben på det forestående angreb på Sovjetunionen.

Se punkt 1.7. 

 

Noter

2. RAF's organisation i august 1940

Organisationsplan

 

 

Organisationsplanen på .pdf format org-plan

pilen markerer en genvej (hyperlink)  klik til højre for pilen for at komme til emnet

Indeks for afsnit

 Startside

 Forord

 Oversigt    

Forhistorien

Frankrigs fald

Dunkerque            

 Forsvarsstrategien

 Seelöwe  Sea Lion

 Battle of Britain

Blitzen 

Kontrafaktisk

 9. Efterspillet

Offensiven 1941

Ledere England

Ledere Tyskland

Flytyperne

Radar - Enigma

RAF's historie

Luftwaffe

Krigsspil

Kronologi

Billedliste

Henvisninger

Ordliste

Noter - Kilder

Litteraturliste

Kommentarer

Korrektioner

Blogs

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fordelingen af jagerfly på Groups i det sydlige England den 7. september 1940 fremgår af følgende kort på .pdf format:   England h-1b.pdf

 

2.1  Indledning

Ved sin dannelse i 1918 fik Royal Air Force sit eget ministerium - Air Ministry - på linje med the Royal Navy og the Royal Army, der havde henholdsvis the Admiralty og the War Office.

Alle tre ministerier blev underlagt det nydannede forsvarsministerium - Ministery of Defence - den 10. maj 1940 ved Churchills tiltrædelse som både premierminister og forsvarsminister.

De tre værns ministerier fortsatte som selvstændige ministerier under forsvarsministeriet indtil 1964, hvor de alle blev opløst og deres funktioner direkte underlagt forsvarsministeriet - Ministery of Defence.

 

2.2  Air Council og Air Staff

Air Council var et råd nedsat af parlamentet til at træffe principielle afgørelser med hensyn til mål og hensigter med Royal Air Force. Rådet var sammensat af parlamentsmedlemmer og officerer fra forsvaret.

Air Staff bestod af officerer fra Royal Air Force.  Air Staff havde ansvaret for at fastlægge retningslinjer for udførelsen af RAFs funktioner, planlægning og fordeling af ressourcer samt udvikling og fremskaffelse af  mandskab og materiel. Lederen af Air Staff  - Chief of Air Staff - var den militære chef for Royal Air Force.

Begge organisationer stod til ansvar over for luftforsvarsministeren Secretary of State for Air, som var udpeget af premierministeren. Secretary of State for Air fra 11. maj 1940 - udnævnt af Premierminister Winston Churchill - var A. Sinclair fra det liberale parti i parlamentet.  

 

2.3  Commands

RAF var organiseret i Commands, med hver sin afgrænsede deres funktion i luftforsvaret af England.

Der var i 1940 tre Commands:  Bomber Command, Coastal Command og Fighter Command. Hver Command var ansvarlig for at opfylde de krav og forventninger Air Staff og Air Ministry på Parlamentets vegne stiller til dem med de midler, der bliver stillet til rådighed.

Chefen for hver Command havde rang af Air Marshal. Chefen for Fighter Command var dog Air Chief Marshal indtil november 1940.

Se RAF's organisation på organisationsplanen oven for.

RAF's organisation er forskellig fra det tyske Luftwaffes på den måde, at Luftwaffe er opdelt i et antal Luftflotten. Hver Luftflotte er udstyret med jagerfly og bombefly i det omfang, der anses nødvendigt til at løse den opgave, der ligger foran dem. Luftwaffes hovedopgave i 1940 var at yde taktisk støtte til den tyske hær. Se evt. Luftwaffe.

I Battle of Britain havde Luftwaffes Luftflotte 2 og 3 i august 1940 fået til opgave, at nedkæmpe RAF's Fighter Command.

2.3.1  Bomber Command

Bomber Command hovedopgave var at kunne udføre strategiske bombeoffensiver mod en fjendtligt landområde. Bomber Command var praktisk taget kun udstyret med bombefly.

På grund af Englands krigserklæring mod Tyskland i september 1939 - og den deraf følgende overførsel af den engelske hær til Frankrig - blev Bomber Command beordret til at yde taktisk støtte for den engelske hær i Frankrig. Bombeflyene blev her underlagt RAF Air Striking Force. Se evt.  Dunkerque.

2.3.2  Coastal Command

Coastal Commands hovedopgave var sammen med the Royal Navy at dominere Englands kystnære farvande. I 1940 betød det at patruljere farvandsområderne, foretage observationer for flåden og om muligt nedkæmpe fjendtlige fartøjer. I 1940 var kampen mod tyske ubåde den vigtigste funktion.

2.3.3  Fighter Command

Fighter Commands hovedopgave var at sikre England mod bombeangreb. Til at løse opgaven var Fighter Command udstyret med jagerfly og balloner. Fighter Command havde der ud over kommandoen over hærens antiluftskytsenheder i England. Disse enheder var organiseret i Anti Aircraft Command.

På grund af Englands krigserklæring mod Tyskland i september 1939 og den deraf følgende overførsel af den engelske hær til Frankrig blev Fighter Command beordret til at yde jagerstøtte for hæren og Bomber Command i Frankrig. Flyene blev der underlagt RAF Air Striking Force. Se evt.  Dunkerque.

Tysklands sejre i Belgien og Frankrig i maj 1940 - og deraf følgende oprettelse af tyske flyvebaser for jagerfly på den franske kanalkyst - medførte at Fighter Command måtte overtage kontrollen af luftrummet over Den Engelske Kanal fra Coastal Command. Coastal Command havde ingen hurtige jagerfly til disposition.

 

2..4  Groups, Wings  og Squadrons

Hver Command var opdelt i et antal Groups. En Group er en organisatorisk enhed for en afgrænset funktion. Groups kan igen være opdelt i et antal Wings og / eller Squadrons (eskadriller).

Ex. Fighter Commands samlede styrke af jagerfly i England var fordelt mellem 4 Groups, omfattende Groups 10 - 13.  Hver Group dækkende et geografisk område.  Group 11 dækkede det sydøstligste England omkring London.

Flyene i hver Group er fordelt på et antal Squadrons (eskadriller) hver bestående oftest af 16 jagerfly, hvoraf 12 til enhver tid forventes at være operationsklare.

Til operationel brug kunne to eller flere Squadrons være samlet i en Wing.

 

2.5  Militære grader for personel i Royal Air Force i 1940

(anvendte forkortelser) BC = Bomber Command  CC = Coastal Command   FC = Fighter Command

 

2.5.1  Officersgrader  

Marshal of the RAF (Ærestitel - der altid blev tildelt Chief of Air Staff senest ved hans fratræden,  og den blev tildelt marshaller, der havde ydet en helt ekstraordinær indsats i krigstid. Den væsentligste undtagelse fra denne sidste regel var Air Chief Marshallerne Hugh Dowding og Keith Park.)

Air Chief Marshal  (fra november 1940 forbeholdt  Chief of  Air Staff eller chef for en RAF styrke udenfor England  -  Hugh Dowding havde dog rangen Air Chief Marshal indtil han blev fyret i november 1940.)   

Air Marshal  (ex. chef for Bomber Command, Coastal Command eller fra november 1940 Fighter Command.)

Air Vice-Marshal  ( ex. chef for en Group indenfor Fighter Command.)

Air Commodore

Group Captain

Wing Commander (ex. chef for en sektor flyvestation.)

Wing Leader  (ikke en officersrang, men betegnelsen for en  operationel chef for et antal eskadriller under  en  aktion. Wing leader'en flyver sammen med eskadrillerne. En wing leader har sædvanligvis rangen sqadron leader.)

Squadron Leader  (chef for en eskadrille)

Flight Lieutenant

Flying Officer

Pilot Officer

2.5.2  Andre grader

Warrant Officer

Flight Sergeant

Sergeant

Corporal

Leading Aircraftsman

Aircraftsman First Class

Aircraftsman Second Class

 

 

Noter

 

Sidst opdateret

2015-08-12

version 9.11

 

Kommentarer / spørgsmål:  leif.olsen@battleofbritain.dk    Se evt. afsnittet Kommentarer

Mit CV i relation til at skrive om Slaget om Vesteuropa / Slaget om England - klik på CV

Om kopiering - Copyright - © 2008 Leif Olsen   se slutningen af afsnittet Oversigt